Efter en brand er det mere end 160 år gamle Hotel Randers blevet renoveret. Dan Dryers håndtørrere blender diskret ind i hotellets nye designstil, hvor historiens vingesus strejfer nutiden.

I 1927 blev der indsat en svingdør ved indgangen til Hotel Randers, som ligger i centrum af den kronjyske provinsby. Døren førte gæsterne ind til det firestjernede hotels reception – og sådan er det fortsat i dag. Godt nok er svingdøren blevet renoveret siden da, men hoteldirektør Sven Nørskov Eskildsen sætter en ære i at holde fast i hotellets historie og traditioner.

− Efter den brand, som ødelagde en del af hotellets øverste etager og tag i 2015, har vi gjort os umage med renoveringen, så de nye ting passer ind i hotellets historie.  Vi er et traditionsrigt hotel, og vi er ærekære omkring den service, vi yder over for vores gæster, fortæller Sven Nørskov Eskildsen.

 

Harmonisk interiør

Den ærekære service kommer blandt andet til udtryk på hotellets offentlige toiletter, hvor gæsterne berøringsfrit kan tørre hænderne under Dan Dryers populære Björk-håndtørrere eller afspritte hænderne med antibakteriel gel fra produktseriens håndspritdispensere. Begge produkter er fremstillet i stål og højtrykslaminat, der giver et stilrent og hygiejnisk udseende. De slanke, cylinderformede håndtørrere og dispensere matcher perfekt saniteten og interiøret i toiletrummene, fortæller hoteldirektøren.

− Dan Dryers håndtørrere og dispensere har stil, og de er funktionelle. De er pæne og diskrete, og så passer de godt ind i vores toiletrum, hvor vi har terrazzogulve og metrofliser, som man ser på gamle metrostationer. Samlet set udstråler interiøret god kvalitet, og det har stor signalværdi over for vores gæster, fortæller Sven Nørskov Eskildsen.

Signalværdien er vigtig, men naturligvis er brugsværdien og hygiejneaspektet højere, understreger han:

− Håndtørrerne er nemme at anvende og kraftfulde, så vores gæster på kort tid og berøringsfrit kan få tørret deres hænder. Det er med til at give god hygiejne, siger Sven Nørskov Eskildsen.

Hoteldirektør, Hotel Randers, Sven Nørskov Eskildsen

Fast inventar i flere år

Forud for opsætningen af de 11 håndtørrere og to håndspritdispensere fik Sven Nørskov Eskildsen leveret et udvalg af vareprøver fra Dan Dryer

− Så kunne jeg se, mærke og prøve de forskellige modeller, og det var jeg rigtig glad for, siger hoteldirektøren, der med et smil på læben konkluderer:

− Dan Dryers produkter har så god en driftssikkerhed, at de nok holder min tid ud her på hotellet. 

 

FAKTA:

Kunde: Hotel Randers, Torvegade 11, 8900 Randers

Produkt: 11 hvide Björk-håndtørrere og tre Björk-sæbedispensere i metal/børstet stål.

Læs mere: Se hele Björk-serien her.