Januar 2026
Ny hjemmeside er live
Vores nye hjemmeside er udviklet med arkitekter og designere i tankerne. Det visuelle univers sætter billederne og layoutet i centrum og inviterer til at udforske steder, vi sjældent taler om – men som vi alle besøger: toiletterne på skolen, i shoppingcentret, på kontoret og i koncertsalen.
Selvom vi kun opholder os et øjeblik, forventer vi, at alt fungerer perfekt: at hygiejnespanden tager imod diskret, sæbedispenseren doserer præcist, og håndtørreren virker effektivt. Det er den oplevelse, vi designer for.
Med den nye hjemmeside fremhæver vi vores dedikation til design, funktionalitet og brugervenlighed med et skarpere løfte:
Hygiejneløsninger – designet til at blive brugt.
Brugerrejsen er enkel og intuitiv, så planlæggere, driftsteams og facility managers hurtigt finder den tekniske information, de har brug for. Hjemmesiden giver mulighed for at udforske hele vores sortiment – fra de første idéer til endelig installation.
Som altid designer vi ikke blot enkelte produkter, men komplette hygiejneserier, der fungerer sammen. Håndtørrere, sæbedispensere, hygiejnespande og pusleborde deler alle samme designsprog og logik.
dandryer.dk og dandryer.com er nu live i nye versioner – øvrige sprog følger snart.