Smukt og funktionelt design, der komplementerer den omgivende arkitektur. Sådan beskrives den nye produktserie LOKI. Og nu er hele produktserien blevet tildelt en RED DOT DESIGN AWARD - Product Design 2021.

Det elegante og funktionelle design er kendetegnet ved lige linjer og rektangulære former, der supplerer omgivende arkitektoniske elementer som døre, vinduer og fliser. De frie kanter og den karakteristiske linje på frontpladen udgør den røde tråd i designet til hele LOKI-serien. Det binder produktserien sammen og sikrer harmoni og et ensartet look, når flere LOKI-produkter installeres side om side.

Administrerende direktør for DAN DRYER, Susanne Eden, var glad, da nyheden om prisen ramte hovedkontoret i Randers. ”Vi er så stolte af, at hele LOKI produktserien har vundet en RED DOT DESIGN AWARD", siger hun og fortsætter: ”Individuelle LOKI-produkter har allerede vundet andre designpriser. Men det er første gang for os, at en hel produktserie tildeles en anerkendt designpris. Vi er glade for, at vores hårde arbejde har båret frugt, og at branchen anerkender vores indsats”.

Se LOKI her