Tre internationale lufthavne i Paris byder rejsende velkomne med friske, opdaterede toiletfaciliteter i dansk design. DAN DRYER holder nemlig titlen som både rådgiver, produktudvikler og leverandør.

  • Skræddersyet toiletrumsløsning til Paris’ lufthavne

Fakta

Case

Foruden sin status som design- og modemetropol er Paris hjemsted for travle lufthavne, som hver dag servicerer millioner af rejsende. Indtil for nylig afspejlede toiletfaciliteterne i byens lufthavne Charles de Gaulle, Beauvais-Tille og Orly dog ikke storbyens ønskede image.

− De rejsende var trætte af slidte, umoderne toiletrum, og lufthavnsgruppen for de parisiske lufthavne, Groupe ADP, var klar til noget nyt, fortæller Béatrice Murgia fra DAN DRYERs franske salgsafdeling.

Hands on-rådgivning giver resultater

Groupe ADP havde ingen erfaring på hygiejneområdet, da lufthavnenes toiletudstyr tidligere var blevet leveret af rengøringsfirmaer. De havde derfor brug for teknisk rådgivning og fik en aftale i hus med danske DAN DRYER.

− Vores arbejde med Groupe ADP og deres arkitekter var hands on, husker Béatrice Murgia og fortsætter:

− Lufthavnstoiletter er et meget travlt miljø, hvilket vi selvfølgelig skulle tage hensyn til. Kundens nøgleord var design og luksus, men toiletter skal ikke kun ose af design – de skal også være funktionelle og kunne holde til hårdhændet behandling. Vores rådgivere var derfor i tæt dialog med deres arkitekter om, hvordan vi kunne vække deres designvision til live med konkrete løsninger.

Hensyn til toiletakustik og brugeradfærd

For at forbedre akustikken på de toiletter, som har betonvægge, faldt valget af håndtørrer på et design, som giver mulighed for at reducere blæserens lufthastighed og støjniveau. Håndtørreren blev specialdesignet med en forlænget luftdyse for at passe ind i toiletrummenes spejlskabe.

Ud fra konkrete erfaringer om brugeradfærd udviklede DAN DRYER også en skraldespand i rustfrit stål med en ekstra bred åbning for nemmere affaldstømning og rengøring.

Som noget nyt på markedet fik de parisiske lufthavne specialdesignet en papirrulleholder til pusleborde, som passer til forskellige typer papirruller. Det var en værdifuld løsning for Groupe ADP, da rengøring og opfyldning i de tre lufthavne varetages af forskellige firmaer, som ikke benytter samme produktleverandør.

Det fik Groupe ADP:

Specialløsninger med mere end 6.000 DAN DRYER-produkter i lufthavnene Charles de Gaulle, Beauvais-Tille og Orly.

  • Indbyggede håndtørrere med forlængede luftdyser i rustfrit stål
  • Mini-affaldsbeholdere/hygiejnebokse i rustfrit stål med ekstra bred åbning
  • Universale papirrulleholdere til puslebord i rustfrit stål
  • Sæbedispensere
     

Kontakt DAN DRYER på tlf. 86 41 57 11, og hør mere om mulighederne for en specialløsning ud fra jeres udfordringer og idéer.

Søg på Dan Dryer